Midt i Kongenshus Mindepark ligger den nyrenoverede Naturcafé. Naturcaféen er åbent i sommerhalvåret fra 1. maj til 15. september og sælger kaffe, kage, øl, vand, slik & is samt diverse souvenirs og bøger om heden.
Naturcaféen drives af Pernille Rasmussen fra Kongenshus Hotel, og der sælges derfor også "Pernilles Rødder; marmelader og lynghonning fra heden, og der udleveres picnickurve forudbestilt på hotellet.
Naturcaféen fungerer også som information og har diverse informationsmateriale om såvel Mindeparken som lokalområdet.
Ved Naturcaféen forefindes picnicområde med borde og bænke, samt toiletter.
Åbningstider
Mindeparken er åben hele året. Der er gratis adgang for alle - også biler og busser.
Naturcaféen har åben fra den 01. maj 2011 til den 15. september.
Mandage uden for skolernes sommerferie holder Naturcaféen lukket.
Telefon
Personalet i naturcaféen kontaktes på tlf. 86 66 13 78.
Kontrolrapport
Se naturcaféens seneste smiley-rapporter fra Fødevarestyrelsen ved at følge nedenstående link.

Støtte
Det europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af projektet omkring den nye Naturcafé i Kongenshus Mindepark.