hme_corner01.gifhme_corner02.gif
1x1.gif
Om Kongenshus
Historie
Naturcenter
Arrangementer
Naturcaféen
Hotel
Kontakt

Carlo Scarpa Havepris

Carlo Scarpa Havepris
Carlo Scarpa Havepris

Kongenshus Mindepark blev den 23. marts 2004 tildelt den internationale Carlo Scarpa Havepris.

Det var 15. gang prisen, der sponsoreres af Benetton Fonden for Forskning, uddeltes. Prisen er tidligere gået til områder i blandt andet Sverige, Brasilien, Rumænien, Portugal, Spanien, Italien og Tyskland.

Scarpa prisen er opkaldt efter Carlo Scarpa (1906-1978), som havde sit virke som skaber af landskaber i den nordøstlige del af Italien, hvor Benetton-familien stammer fra.

Det, der har fanget komiteens interesse for Kongenshus Mindepark, er den kringlede historie om den danske hedes forvandling til landbrugsjord, og om hedebøndernes sammenslutning for at købe resterne af heden, så det landskab, de havde arbejdet for at ændre til landbrugsjord, fortsat kunne eksistere i dens tidligere form.

Landskaber forandrer sig altid
Scarpa-komiteen taler dog ikke om at bevare det oprindelige landskab.
Deres landskabsfilosofi er, at landskaber altid er i stadig forandring, og at der som i Kongenshus Mindepark er brug for menneskelig indgriben for at bibeholde en bestemt type landskab.

Den opgave, mener komiteen, er gennemført perfekt i Kongenshus Mindepark, der åbnede i 1953, og stadig i dag bevarer den del af den danske naturhistorie, som heden var indtil midten af 1850´erne.

Læs om Carlo Scarpa prisen her www.fbsr.it

Carlo Scapa Haveprisen

Bestyrelsesformand for Kongenshus Mindepark, Ove Kloch, modtager Carlo Scarpa Haveprisen.

 

hme_corner04.gifhme_corner03.gif