Kongenshus' historie

Kongenshus’ historie er historien om opdyrkningen af det danske hedelandskab.

Ved slutningen af 1700-tallet var næsten 1 million hektar af Danmarks areal dækket af lynghede. Enkelte steder var nærmest som en ubeboet vildmark. De store heder, også kaldet almindinger, var efter gammel retsopfattelse krongods. Når en gård blev øde, hjemfaldt den til kongen.

Heden på Kongenshus er en del af den store Alhede, som var kongelig vildtbane.

 

Forsøgene på at forvandle heden til frugtbar landbrugsjord indledtes i 1723. Kong Frederik V udstedte en forordning, der bl.a. lovede skattefrihed, fritagelse for udskrivning til militæret samt andre fordele for dem, der havde mod på at opdyrke heden.

Det var dog ikke før 1751, hvor kongen kom med en ny forordning, der for alvor begyndte at ske noget. På dette tidspunkt havde de første danske aviser set dagens lys, og dermed fik denne nye forordning langt større opmærksomhed end den første.

 

Mindeparkens historie i nyere tid

KH-landskab-del6

Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere har til formål at sætte et minde for hedens opdyrkere, som forvandlede den hårde jord til frugtbart landskab.

Tilbage i 1934 luftede Laust Nørskov, folketingsmand og formand for Hedebrugets bestyrelse, i et radioforedrag tankerne om en mindepark.

Hedeselskabet og Hedebruget tog ideen op og den 11. december 1937 kunne alle landets aviser berette om selskabernes planer om realiseringen af en mindepark.

Midlerne til oprettelsen af mindeparken skulle findes via en landsdækkende indsamling således at der kunn købes egnede arealer.

Flere arealer var på tale – deriblandt Kongenshus, men området tilhørte grosserer Charles H. Christensen fra København og var ikke til salg. Charles H. Christensen dør imidlertid i 1940, og eksekutorerne efter boet beslutter året efter at sælge Kongenshus til A/S Jydsk Landvinding, som derefter tilbyder arealerne til mindepark-komiteen til den samme pris, som de havde erhvervet jorden for – ca. 250.000 kr. 

Historiske milepæle

KH-landskab-del4

1942

Gennem statstilskud, bidrag fra Viborg Kommune, Hedeselskabet, Hedebruget samt landsindsamlingen blev der indsamlet et beløb på 295.000 kr, og dermed kunne man i 1942 oprette den selvejende institution ”Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere”.

1200 hektar hede blev fredet og planlægningen af mindeparken gik gang.

1953

Kongenshus Mindepark blev indviet den 10. juni 1953 af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid.

1974

Der bygges et museum i forbindelse med mindeparken. Museet kom udover hedens pionerer også til at omfatte dyre- og planteliv.

 

 

 

1978

25 år efter indvielsen har ca. 1 million mennesker besøgt Kongenshus Mindepark.

2003

Dette år blev Kongenshus Mindeparks 50-års jubilæum fejret og i den forbindelse udgives bogen ”Det begyndte på Kongenshus”, skrevet af Gert Lynge Sørensen.

2005

I 2005 åbnede mindeparken dørene op til et nyt naturcenter, hvor besøgende kan få et indblik i hedens natur- og kulturhistorie.

 

Von Kahlen
- kaptajnen fra Mecklenburg

KH-landskab-del3

Først da den tyske kaptajn fra Mecklenburg – Ludvig von Kahlen – kom til, kom der gang i forsøgene på at opdyrke heden. Han fik heden frit overladt, og byggede et hus som han døbte ”Kongenshus”.

Von Kahlen hvervede flere familier i sit hjemland og fik dem transporteret til heden på Kongenshus. Der var dog problemer med at få disse familier til at falde til på stedet. De fandt ikke de gode muligheder for opdyrkning af jorden, som de var blevet lovet. Samtidig fik de at vide af de lokale hedebønder, at de aldrig ville kunne dyrke korn i området.

Allerede efter 8 dage ville de hjem. De tyske kolonister flygtede i nattens mulm og mørke, og von Kahlen forsøgte sig forgæves med bevæbnet nattevagt. Det hele endte med, at hver familie fik udbetalt penge, så de kunne rejse hjem.

 

Ludvig Von Kahlen forsøgte sig derefter med danske arbejdere og tjenestefolk, men heller ikke dem kunne han holde på. Von Kahlen arbejdede selv videre de næste år, men han fik ikke meget ud af anstrengelserne

I 1766 blev hans anmodning om at blive fritaget for opdyrkningsforsøg imødekommet, og han kunne dermed forlade Kongenshus, hvor det var tydeligt at se, at han havde givet op over for heden.

 

Praktisk info

Adgang til parken
Der er gratis adgang til Mindeparken. Ved indgangene til mindeparken og ved udkigstårnet er der opsat skilte med oversigtskort. Herfra kan du følge afmærkede vandreruter rundt på heden. Vis hensyn til naturen og fårene: Hunde skal være i snor

Parkering
Ved Kongenshus Kro og Hotel og ved udkigstårnet er der parkeringspladser. Der er gratis adgang til mindeparken for både busser og biler. 

For bevægelseshæmmede
Naturcentret og en af naturstierne er indrettet til kørestolsbrugere og andre bevægelseshæmmede. Udkigstårnet er desuden udstyret med en lift, som fører de seks meter op til udkigsplateauet.

Middag i det fri
Nyd din mad i picnicområdet omkring udkigstårnet. Der er desuden bygget en bålplads ved shelterne bag udkigstårnet. Pas på naturen, så passer den på dig.

Sådan finder du parken

Her finder du Kongenshus Mindepark

Mindeparken

Kongenshus Mindepark

Vestre Skivevej 142
Daugbjerg
8800 Viborg

Tlf. 8728 1013
kongenshus@kongenshus.dk

Naturcenter

Kongenshus Naturcenter

Vestre Skivevej 142
Daugbjerg
8800 Viborg

Tlf. 8728 1013
kongenshus@kongenshus.dk

Kro og hotel

Kongenshus Kro & Hotel

Vestre Skivevej 142
Daugbjerg
8800 Viborg

Tlf. 97 54 81 25
mail@hotelkongenshus.dk