Kongenshus’ historie er historien om opdyrkningen af det danske hedelandskab.
Ved slutningen af 1700-tallet var næsten 1 million hektar af Danmarks areal dækket af lynghede. Enkelte steder var nærmest som en ubeboet vildmark. De store heder, også kaldet almindinger, var efter gammel retsopfattelse krongods. Når en gård blev øde, hjemfaldt den til kongen.
Heden på Kongenshus er en del af den store Alhede, som var kongelig vildtbane.
Forsøgene på at forvandle heden til frugtbar landbrugsjord indledtes i 1723. Kong Frederik V udstedte en forordning, der bl.a. lovede skattefrihed, fritagelse for udskrivning til militæret samt andre fordele for dem, der havde mod på at opdyrke heden.
Det var dog ikke før 1751, hvor kongen kom med en ny forordning, der for alvor begyndte at ske noget. På dette tidspunkt havde de første danske aviser set dagens lys, og dermed fik denne nye forordning langt større opmærksomhed end den første.
