udkigstårnet

Den selvejende institution ”Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere” har i 2013/2014 opført et udkigstårn på Kongenshus hede. Formålet med tårnet er at gøre det muligt for alle at opnå den optimale naturoplevelse ved frit at kunne skue 360 grader ud over landskabets helt særlige plante- og dyreliv på den 1.200 ha store fredede hede.

Tårnet er placeret i bevoksningen til højre for Naturcafeen midt på Kongenshus hede, og udkigsplateauet, som er placeret seks meter over terræn, vil være delvist sammenfaldende med bevoksningen.

Tårnet er opført i ren trækonstruktion. Taget består af træspåner, og den øvrige konstruktion fremstår ubehandlet og med tiden vil den få en patina i harmoni med naturen.

Under tårnets tag er der monteret plancher med beretninger om hedens historie. Plancherne er udarbejdet i samarbejde med Viborg Museum.

Omkring tårnet er der fri internetadgang, så alle besøgende har mulighed for at dele deres fantastiske udsigtsbilleder online med venner og familie.

udkigstårn tildelt tilgængelighedspris 

KH_tilgængelighedspris_480x538

Handicaprådet i Viborg Kommune har givet årets tilgængelighedspris for 2014 til udkigstårnet i Kongenhus Mindepark.

Rådet har blandt andet lagt vægt på, at udkigstårnet er et fantastisk eksempel på, hvordan en bygning kan planlægges, og udføres, så alle borgere, også borgere med bevægelseshandicap, har mulighed for at besøge stedet, og i dette tilfælde komme helt op i tårnet og opleve den meget særprægede og smukke udsigt over den specielle natur.

 

 

I sin vurdering fremhæver handicaprådet, at det er nemt i bil eller andet køretøj at komme tæt på tårnet, således at gangbesværede, og kørestolsbrugere kan komme tæt på seværdigheden. Samtidig påskønnes den brugervenlige elevator og det hyggelige, åbne område i bunden af tårnet, hvor bordene har en højde, så alle kørestole kan køre til bordpladen, og bænkene kan flyttes. 

 

bidragsydere til Udkigstårnet

Følgende fonde, puljer og virksomheder støttet tårnprojektet:

  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Minney Møllers Fond
  • G. B. Hartmanns Familiefond
  • LAG midler fra EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
  • Miljøministeriet Naturstyrelsen
  • 15. juni Fonden
  • PlanDanmark
  • Friluftsrådet
  • Hedeselskabet
  • Bevicafonden
  • Vanførefonden
  • Viborg Kommune
  • Knud Højgaards Fond

 

 

 

  • Margrethe og Johs. F. la Cours Fond Pindstrup
  • Færch Fonden
  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
  • Frimodt-Heineke Fonden
  • Nordea Fonden
  • Nykredit
  • Østifterne
  • HedeDanmark
  • TBS
  • Jubilæumsfonden
  • Bodil Pedersen Fonden
  • Deloitte
  • Abel og Skovgaard Larsen
  • Bent Dyreborg
  • Oddfischlein

 

Et tårn for alle

Udkigstårn fra siden 480x

Udkigstårnet er bygget under hensyntagen til, at gangbesværede og andre bevægelseshæmmede kan opleve hedens unikke natur fra seks meters højde. Der er integreret en elevatorlift, som fører bevægelses-hæmmede gæster op til udkigsplateauet. 

Liften er tilgængelig fra kl. 8.00 til kl. 22.00 hver dag i perioden 1. april til 19. oktober.

 

 Tårnet gøres tilgængelig på en sådan måde, at det lever op til specifikationerne i standarden "DS 3028 Tilgængelighed for Alle” samt handicap-organisationernes anbefalinger og anvisninger.

 

Praktisk info

Adgang til parken
Der er gratis adgang til Mindeparken. Ved indgangene til mindeparken og ved udkigstårnet er der opsat skilte med oversigtskort. Herfra kan du følge afmærkede vandreruter rundt på heden. Vis hensyn til naturen og fårene: Hunde skal være i snor

Parkering
Ved Kongenshus Kro og Hotel og ved udkigstårnet er der parkeringspladser. Der er gratis adgang til mindeparken for både busser og biler. 

For bevægelseshæmmede
Naturcentret og en af naturstierne er indrettet til kørestolsbrugere og andre bevægelseshæmmede. Udkigstårnet er desuden udstyret med en lift, som fører de seks meter op til udkigsplateauet.

Middag i det fri
Nyd din mad i picnicområdet omkring udkigstårnet. Der er desuden bygget en bålplads ved shelterne bag udkigstårnet. Pas på naturen, så passer den på dig.

Sådan finder du parken

Her finder du Kongenshus Mindepark

Mindeparken

Kongenshus Mindepark

Vestre Skivevej 142
Daugbjerg
8800 Viborg

Tlf. 8728 1013
kongenshus@kongenshus.dk

Naturcenter

Kongenshus Naturcenter

Vestre Skivevej 142
Daugbjerg
8800 Viborg

Tlf. 8728 1013
kongenshus@kongenshus.dk

Kro og hotel

Kongenshus Kro & Hotel

Vestre Skivevej 142
Daugbjerg
8800 Viborg

Tlf. 97 54 81 25
mail@hotelkongenshus.dk