Historien på heden
Ved slutningen af 1700-tallet var næsten 1 million hektar af Danmarks areal dækket af lynghede. Enkelte steder var nærmest som en ubeboet vildmark. De store heder, også kaldet almindinger, var efter gammel retsopfattelse krongods. Når en gård blev øde, hjemfaldt den til kongen. Heden på Kongenshus er en del af den store Alhede, som var kongelig vildtbane.
Forsøgene på at forvandle heden til frugtbar landbrugsjord indledtes i 1723. Kong Frederik IV udstedte en forordning, der bl.a. lovede skattefrihed, fritagelse for udskrivning til militæret samt andre fordele for dem, der havde mod på at opdyrke heden.
Det var dog ikke før 1751, hvor kongen kom med en ny forordning, at der for alvor begyndte at ske noget. På dette tidspunkt havde de første danske aviser set dagens lys, og dermed fik den nye forordning langt større opmærksomhed end den første.
Von Kahlen - Kaptajnen fra Mecklenburg
Først da den tyske kaptajn fra Mecklenburg, Ludvig von Kahlen, kom til, kom der gang i forsøgene på at opdyrke heden. Han fik heden frit overladt og byggede et hus, som han døbte "Kongenshus".
Von Kahlen hvervede flere familier i sit hjemland og fik dem transporteret til heden på Kongenshus. Der var dog problemer med at få familierne til at falde til på stedet. De fandt ikke de gode muligheder for opdyrkning af jorden, som de var blevet lovet. Samtidig fik de at vide af de lokale hedebønder, at de aldrig ville kunne dyrke korn i området.
Allerede efter 8 dage ville de hjem. De tyske kolonister flygtede i nattens mulm og mørke, og von Kahlen forsøgte forgæves med en bevæbnet nattevagt. Det hele endte med, at hver familie fik udbetalt penge, så de kunne rejse hjem. Ludvig von Kahlen forsøgte sig derefter med danske arbejdere og tjenestefolk, men heller ikke dem kunne han holde på.
Von Kahlen arbejdede selv videre de næste år, men han fik ikke meget ud af anstrengelserne.
I 1766 blev hans anmodning om at blive fritaget for opdyrkningsforsøg imødekommet, og han kunne dermed forlade Kongenshus, hvor det var tydeligt at se, at han havde givet op over for heden.
Besøg Kongenshus
Et samlingssted for inspiration, læring og fællesskab
Se hvilke faciliteter du kan opleve ved Kongenshus.
Kongenshus' historie i nyere tid
Tilbage i 1934 luftede Laust Nørskov, folketingsmand og formand for Hedebrugets bestyrelse, i et radioforedrag tankerne om en mindepark. Hedeselskabet og Hedebruget tog ideen op, og den 11. december 1937 kunne alle landets aviser berette om selskabernes planer om realiseringen af en mindepark. Midlerne til oprettelsen skulle findes via en landsdækkende indsamling, så der kunne købes egnede arealer.
Flere arealer var på tale – deriblandt Kongenshus, men området tilhørte grosserer Charles H. Christensen fra København og var ikke til salg. Charles H. Christensen døde imidlertid i 1940, og eksekutorerne efter boet besluttede året efter at sælge Kongenshus til A/S Jydsk Landvinding, som derefter tilbød arealerne til mindepark-komiteen til den samme pris, som de havde erhvervet jorden for – ca. 250.000 kr.
Kongenshus som mindepark
I 1942 erhvervede man derfor ca. 1.200 ha uopdyrket hede sydvest for Viborg – Kongenshus. Arealet ligger uberørt som et lyngareal med en typisk natur af hedeslette med smeltevandsslugter. I den sydlige del af arealet er anlagt en nåletræsplantage på 70 ha.
Omkring udkigstårnet midt på heden er der informationstavler, hvor du kan fordybe dig i den spændende historie. I naturcentret beliggende ved Kongenshus kan du også få et indblik i hedens natur- og kulturhistorie.
Kongenshus er en selvejende institution, der varetager arealet som en mindepark for hedens opdyrkere.
Film til minde om de jyske hedeopdyrkere
For at hædre hedebøndernes slidsomme arbejde blev den selvejende institution ”Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere” stiftet i 1942. 1.200 hektar hede blev fredet, og 39 store sten blev rejst – én for hvert herred, hvis befolkning opdyrkede heden. Ni af herrederne valgte at mejsle vers fra den danske sangskat. Herning Kirkes Drengekor har været i Mindeparken og indsunget nogle af sangene. Det er der blevet en smuk og poetisk film ud af.
Sange fra Mindeparken
I Mindeparken finder du vers fra den danske sangskat - Jeppe Aakjær, H.C. Andersen og Johan Skjoldborg. Tag hæftet med på tur og nyd fællessang under åben himmel.
Historiske milepæle
1942
Gennem statstilskud, bidrag fra Viborg Kommune, Hedeselskabet, Hedebruget samt landsindsamlingen blev der indsamlet et beløb på 295.000 kr., og dermed kunne man i 1942 oprette den selvejende institution ”Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere”.
1200 hektar hede blev fredet og planlægningen af Mindeparken gik gang.
1953
Kongenshus blev indviet den 10. juni 1953 af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid.
1974
Der bygges et museum i forbindelse med Mindeparken. Museet kom udover hedens pionerer også til at omfatte dyre- og planteliv.
1978
25 år efter indvielsen har ca. 1 million mennesker besøgt Kongenshus.
2003
Dette år blev Kongenshus 50-års jubilæum fejret og i den forbindelse udgives bogen ”Det begyndte på Kongenshus”, skrevet af Gert Lynge Sørensen.
2005
I 2005 åbnede dørene op til et nyt naturcenter, hvor besøgende kan få et indblik i hedens natur- og kulturhistorie.
2013
I 2013 rejste vi et udkigstårn i rent træ med integreret elevatorlift. Med det 6 meter høje udkigstårn åbner vi op for den ultimative naturoplevelse med 360 graders udsigt over landskabets særlige plante- og dyreliv. Tårnet fik årets tilgængelighedspris i 2014.
2024
I løbet af året arbejdede vi aktivt på forbedring af hedens biodiversitet. Der er ansøgt om udvikling af området hos kommunen, hvor vi ønsker at skabe bedre betingelser for flora og fauna på Kongenshus.