Af Mette Meldgaard
Foto: Karoline Dam Hansen

Det begynder med mange overvejelser og lige så mange spørgsmål. Begge dele tager sin tid, før alle de fagligt funderede svar er fundet, og man kan lægge en bæredygtig plan.

En omfattende ændring af forvaltningen på et kulturhistorisk naturareal sker i sig selv ikke overnight. Men planen for at sætte de naturlige processer fri på 380 ha hede og plantage i Kongenshus er nu klar. Planen for et af Danmarks største hedeområder, der også er en mindepark, står på et fundament af anbefalinger fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

- Anbefalingerne går på, at vi skal skabe variation gennem så naturlig græsning som overhovedet muligt på så stort et areal som overhovedet muligt, siger Hedeselskabets klima- og biodiversitetschef Mads Flinterup.

Hedeselskabet har gang i flere naturgenopretningsprojekter på egne arealer, men det er første gang, at organisationen står for et helårsgræsningsprojekt for en anden privat lodsejer. Kongenshus er en selvejende institution, men det tætte historiske bånd mellem heden og Hedeselskabet gør det naturligt at samarbejde om den videre udvikling. Samtidig varetager Dalgas med skovfoged John Milther i spidsen den daglige drift.

- Udgangspunktet med de 380 ha er et stort areal i dansk kontekst – stort til at lave mange tiltag for at få et mere naturligt økosystem, siger seniorforsker Camilla Fløjgaard, der har været med til at lave anbefalingerne.

- Der er også tænkt flere forskellige naturtyper som skov og lavbundsarealer ind i projektområdet. Så der er en variation, der også er god for dyrene. Det betyder, at de kan have en naturlig fødesøgningsadfærd rundt på arealerne.

Når man vil genoprette naturlige økosystemer, følger der også en del vaner og ’plejer’ med, der skal gøres op med.

- Det er en utrolig svær balancegang at navigere i, konstaterer Camilla Fløjgaard, der ved siden af forskningen i biodiversitet, naturforvaltning og rewilding rådgiver myndigheder og andre, der arbejder med naturgenopretning i praksis.

Kulturhistorie og forforståelse

Besøger man Kongenshus, oplever man ved selvsyn, hvordan himler åbner sig, og man har frit udsyn til alle sider. Det er et unikt landskab. Også på europæisk plan. Bare spørg filmselskabet Zentropa, der i efteråret 2022 optog store dele af ’Bastarden’ på Kongenshus.

Derfor vejer den kulturhistoriske værdi også tungt, ligesom Mindeparken – hvor hedeopdyrkerne bliver mindet og æret – bibeholdes og forbliver fuldstændig intakt.

Mange af de mennesker, der ofte kommer på heden, sætter også stor pris på det ensartede kulturlandskab, fortæller Mads Flinterup.

Som forsker har Camilla Fløjgaard fokus på biodiversitet, men hun ser samtidig den store kulturhistoriske værdi.

- Jeg synes, det er meget meningsfuldt at bevare det her område omkring mindestenene – og det er jo enormt smukt, når lyngen blomstrer. Rent forskningsmæssigt giver det også god mening at have nogle områder, man kan sammenligne med.

Men biodiversitetskrisen og behovet for mere dynamisk natur venter på handling og tiltag, der kan omsættes på store sammenhængende områder, understreger forskeren. Det findes blandt andet på Kongenshus.

- Skal vi gøre noget ved krisen, skal vi gøre noget for de truede arter. Selv om man beholder noget af heden som kulturhistorisk minde, er der stadigvæk et stort område med plads til mere naturlige økosystemer og flere levesteder.

- Plantedækket er jo en grundsten for, at der kan være flere arter i økosystemet, påpeger hun.

Natur i kasser

Trods villighed til at omlægge en del af arealet på Kongenshus kan man ikke springe over love og regler. Heller ikke som privat lodsejer. Den del af processen er ifølge Hedeselskabets klima- og biodiversitetschef tung, kompliceret og tidskrævende. Man skal virkelig ville det.

Der er også rigeligt at forholde sig til med alt fra Natura 2000-naturtyper, fredskovsarealer, naturbeskyttelse og fredning af heden. Den eksisterende lovgivning understøtter ikke altid de ændringer, det forudsætter at skabe mere biodiversitet.

En offentlig asfalteret vej, der går gennem projektområdet, er et af de forbehold, der skal håndteres.

- Vi skal finde ud af, om vi kan slå arealerne sammen på tværs af vejen, så der er fri bevægelse for de dyr, vi sætter ud til græsning, siger Mads Flinterup.

Der skal indhentes tilladelse til, at dyrene må krydse vejen. En afvisning kan betyde, at man bliver nødt til at lave to adskilte naturområder. Det vil sige, at lovgivningen om en offentlig vej kan blokere for at kunne lave natur på tværs af arealerne.

Heden er landskabeligt fredet, og derfor vil helårsgræsning blive noget nær umuligt, hvis ikke dyrene kan gå ind i skoven.

- Kreaturerne skal jo kunne søge ly og læ. Enten skal vi have dispensation for fredning til at sætte læskur op på heden, og det vil i min optik ikke være biodiversitetsfremmende. Alternativt kan vi vælge universitetets anbefaling om at få græsning ind i skoven. Også for at øge dynamikken der.

Her er Skovloven dog en udfordring. Og hvorvidt græsning i plantagen bliver muligt, skal en afgørelse fra Miljøstyrelsen give svar på. Håndtering af ansøgninger til naturgenopretning i Kongenshus har samlet set taget et års tid, fortæller klima- og biodiversitetschefen.

I plantagen med nåletræer og løv er ønsket at afvikle den mindre del, der er produktionsskov. Det skal man også indhente tilladelse til.

- Ja, der er faktisk mange benspænd for at lave denne type naturprojekter, understreger Camilla Fløjgaard, der ser et potentiale i at gøre noget for biodiversiteten i plantagen.

- En naturlig græsningsproces vil kunne åbne op og skabe lommer af lysåben natur eller få skabt en mosaik mellem skov og den lysåbne natur. Løvtræerne vil kunne brede sig ud over hedefladen, og der vil til gengæld blive plads til flere af de lysåbne arter inde i plantagen.

Tilstand og vurdering

Oveni kommer det såkaldte tilstandsvurderingssystem, der vurderer, om tilstanden i habitatnaturtyper er god eller dårlig.

Af samme årsag er heden på Kongenshus hidtil blevet plejet og græsset af får i sommerhalvåret for at holde vegetationen nede. For et område må ikke gro til, da det i dette tilfælde er en trussel mod heden. Men det kan helårsgræssende dyr netop ændre på.

- Der er rigtig mange af vores lysåbne naturtyper, som gror til, fordi der ikke er græssende dyr, og arealerne bare ligger hen uden at blive forvaltet. Derfor giver det mening, at tilstandsvurderingssystemet straffer tilgroning. Dvs. det tæller ned i systemet, hvis buske og træer breder sig for meget i den lysåbne natur, forklarer seniorforskeren.

EU’s habitatdirektiv er fra starten af 1990’erne, mens tilstandsvurderingssystemet næsten er 20 år gammelt. I begge regier bliver naturen puttet i kasser, mener både Camilla Fløjgaard og Mads Flinterup.

De sidste 10 år er der samtidig sket rigtig meget med vores forståelse for og forvaltning af disse naturtyper, siger forskeren.

- Det er også tendenser, der er i EU’s biodiversitetsstrategi og naturgenopretningsforordningen. Det handler om at genoprette de mere dynamiske økosystemer for at bevare biodiversiteten. Og det hænger ikke sammen med de her kasser. Det er interessant, hvis man tænker i processer i stedet for kasser. Tilgroning er en naturlig proces i et økosystem, men det er græsningsprocessen også. Helårsgræsning med store dyr vil mange steder holde tilgroningen i skak, gøre den langsommere og være med til at skabe en naturlig mosaik.

Dyr og dyr imellem

De helårsgræssende kreaturer kommer til at sætte gang i de naturlige processer sammen med det kron- og råvildt, der allerede befinder sig på Kongenshus. Forskellige arter spiser forskelligt, og flere arter giver derfor større diversitet.

Samtidig forsvinder sæsongræsningen med får.

Fåregræsning understøtter nemlig ensartetheden på et naturareal, som også bliver meget fattigt på blomster, fordi fårene har en lidt uheldig måde at æde på, som Camilla Fløjgaard beskriver det.

- De går også gerne efter de blomstrende urter, som man ud fra et biodiversitetssynspunkt gerne vil have til at blomstre. Også for at give nektar og pollen til insekter, siger hun og fastslår:

- Det er helt klart et godt skifte for biodiversiteten fra relativ intensiv fåregræsning om sommeren til helårsgræsning med kvæg. Jo større, dyrene er, jo større impact har de på naturen.

Dialog og debat

Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet anbefaler også at adskille produktionsarealer og indsatser for biodiversitet. Det går også under begrebet ’land sparing’.

- Som biodiversitetsforsker er jeg ikke imod produktion – jeg har også trægulve derhjemme og spiser mad – så vi skal selvfølgelig have produktionsarealer. Men skal man prioritere sine biodiversitetsindsatser, er det bedst at gøre det som land sparing. Så får man en effektiv produktion og et fedt naturgenopretningsprojekt. Produktionsarealer er præget af en vis ensartethed for at give en god produktion, og så kan man have mangfoldighed på de arealer, man har afsat til biodiversitet, forklarer Camilla Fløjgaard.

Den anbefaling har man også taget til sig i projektet på Kongenshus, fortæller Mads Flinterup.

- Det vil sige, at biodiversiteten er første prioritet på projektområdet, mens vi har andre arealer til at bevare kulturhistorien. I forhold til driftsændringer og helårsgræssende dyr er det de allerførste skridt, der bliver taget.

- Det er også for at modne en bevidsthed både hos os selv og andre om, hvad det vil sige at omlægge en drift for at skabe mere biodiversitet. Men vi vil gerne være med til at sætte gang i debatten og være med til at sætte fokus på uhensigtsmæssighederne i lovgivningen.

At der er projekter, der går foran, er enormt vigtigt. Også for dialogen, siger seniorforsker Camilla Fløjgaard.

- Det kan også være svært at have en meningsfuld dialog om noget, man ikke engang har et eksempel på. Fx med naturnationalparkerne, hvor der har været utrolig meget snak om noget, vi ikke engang har endnu.

Artikler om hedens historie og natur